A Scandinavian language

Hei Frederik!!

Takk så mye for svaret ditt!!
Nordisk, hmm det må være ett kjempe interessant emne, ellers?
Jeg ville glede meg hvis du ville dele (teilen?) med meg noe bibliografi eller links.

Mitt mål är att förbättra min svenska och att lära mig norska och danska (som hobby) i ett aktivt sätt, inte bara kunna läsa och lyssna på dem.
Är du tillbacka i Norge nu?

Ha det så väldigt bra,

Ja, det virker interessant. Og jeg skal holde deg oppdatert!
Er tilbake i Norge nå ja, nærmere bestemt Bergen. Det var trist å reise fra Freiburg, hadde det veldig kjekt (roligt) der. Og her i Norge er det mye kaldere...brrr:-)

Frederik,

Förresten, jag ville fråga dig något för många dagar sedan, och jag glömte det varje gång.

Jag tror att jag minnas att min vän från Trondheim uttalar æ som en diphtong, och inte som ett enkelt ljud. Jag är inte säker på om det är reglen på norsk eller det handlar sig om hennes dialekt faktiskt. Hur måste man uttala æ på "standard norsk"?

Normalt sett er æ en monoftong på norsk. Men i trøndersk (dialekten i Trøndelag, hvor Trondheim ligger) er det mye palatalisering, noe som muligens også har innvirkning på uttalen av enkeltvokaler. jeg kan tenke meg at en æ på trøndersk ville lyde litt diftong-aktig, som eæ eller noe slikt. Forøvrig er æ 1.-person-entall-pronomenet på trøndersk, kjent fra en trøndersk tongue-twister:

To skoleelever snakker sammen etter første skoledag om hvilken klasse de har havnet i:
Æ e i A, æ å, æ! = Jeg er i A, jeg også, jeg!

En annen kjent palataliserings-tonguetwister er:
Maiñ me' haiñhuñ i baiñ = Mann med hannhund i bånd.

hej, hvad er der sket med langcafe? kom i tanke om siden her for et par minutter siden, men det ser ud til at den er nedlagt/ude af drift?

det er lang tid siden at jeg har skrevet i et af disse forums, men kan se at min tråd (thread) er blevet bragt op igen !

ellers noget jeg kan tilføje? nej, ikke rigtig, har ikke fået studeret det nordiske de sidste mange måneder. desværre.

hilsen thomas fra danmark

Hej Thomas,

Jo!!! det er noget du kan tilføje!!!
Hvordan ser det ud med de lange og korte vokaler på dansk? ændrer sig de også eller er det bare lydet som førlænges eller førkortes?

Dessuden, er det en regel for at vide uttalen av "g" efter en vokal eller er det regionalt afhænglig?
Jeg mener uttalen på ord som lov og dag. I det første uttales "g" liksom en "i", men i det andre uttales "g" liksom en "u"...

hej, vidste ikke at du også talte dansk.

lad mig se, korte og lange vokaler? kan du ikke give mig nogle eksempler? jeg tror at det ville gøre det lidt nemmere for mig at svare på det da jeg ikke er særlig sprogkyndig. men jo, vokalerne udtales forskelligt afhængig af i hvilken sammenhæng de bruges.

g kan udtales på mange forskellige måder. ordet lov udtales nærmest som låu. dag udtales som da', men ikke på samme måde som ordet "da" (when/because). Igen et eksempel på at vokaler udtales forskelligt afhængig af situationen.

... men er der inge regler da før at vide det på førhånd?
Kan man måske si at (det er naturligtvis min forslag, så som jeg førstå det):

Hvis g føljer "a, e, i, ø, og ibland æ" udtales det som "i"?
Hvis g føljer "o,å" udtales det som "u"?
Hvis g føljer "u, og ibland æ" blir det bare en stød?

Desverre kan jeg ikke så god dansk. Jeg er i færd med at lære mig det selv, men jeg blander mange ord mellem norsk, svensk og dansk ennå....

Thomas, hvor har du været i den sidste årtid? Er det godt med dig?

(Til mig er Langcafe også brudt!)

det her helt i orden at du blander ordene..betyder ikke så meget. kan fortælle dig at du skriver bedre dansk end mange indvandrere som har boet her i mange år. er du fra sverige eller hvor kommer du oprindeligt fra?

nu kan jeg se hvad du mener, men nej, så vidt jeg ved findes der ingen regler for det du spørger/fråger om. prøvede lige et par eksempler af, mens jeg gennemgik din sidste besked/meddelelse. efter a, e, i ø og æ lyder det som om at g'et bliver til et i/j, men tror også sagtens det kan forekomme i andre anledninger. ved o og å lyder det også som et u.

jeg kunne godt tænke mig at vide hvad stødet egentlig går ud på? jeg ved godt at dansk indeholder denne lyd/tone, men hvad menes der med det? i min dagligdag tænker jeg jo ikke så meget over om jeg udtaler noget med stød.

hænger det sammen med forskellig udtale af et ord som har flere betydninger?

ht, er du den person som gerne ville lære dansk?

jeg har ikke haft tid til at studere de nordiske sprog de sidste mange måneder. derfor I ikke har set mig. det var først i dag at jeg opdage at langcafe var nede.

>kan fortælle dig at du skriver bedre dansk end mange indvandrere som har boet her i mange år.
Takk for at si det!! men jeg synes trots at jeg må utdanne mig så veldig meget endå!!!

>er du fra sverige eller hvor kommer du oprindeligt fra?
nej, jeg kommer fra Latinamerika, og spansk er mit mødermål. Jeg har bodt i Sverige (Västerås) et og et halvt år og gidet fra begynnelse så meget om svensk og de andre skandinaviske sprog, at jeg hann(?) (hinna-hann-hunnit på svensk... Frederik: ich habe es geschafft...) at lære mig svensk ganske bra i den tid. Inflytande från Svenska kan du ju läsa i mitt stackars dansk.... :-)

Stød.- fordi jeg ikke kan forklære det selv på dansk, skal jeg "copy-paste" det fra internet:
Fonetik
Stødet kan udtales på flere forskellige måder, men i normal tale realiseres det normalt som glottal spænding (en spænding i stemmebåndet) eller lignende, men i tydelig tale kan det også realiseres som et glottalt lukke (en lukning af stemmebåndene).

På dansk regnes stødet ikke længere for et selvstændigt fonem, idet det kun sjældent giver anledning til en betydningsforskel. Tidligere var stødet et selvstændigt fonem, og der findes en række undtagelser, hvor ord og former bliver holdt ude fra hinanden alene i kraft af tilstedeværelsen eller fraværet af stød: and’en ~ anden, tænd’er ~ tænder, lø’ber ~ løber osv.

Ha det godt,

Ja, jeg er ham. Har du rejst siden vores sidste samtale?

HT skrev:
>>Thomas, hvor har du været i den sidste årtid? Er det godt med dig?>>
Nu, din dansk er meget god, men af og til skriver du så søde og sjove sager! LOL!
år(s)tid = season (of the year) Jeg troer du mener "hvor har du været i det sidste / i den sidste tid"
Er det godt med dig? = Is it good with you?. Som nordmand er jeg jo ingen expert på dansk, men jeg tror at den sidste sætning vil opfattes som om du spørger om det er godt at gøre et eller andet med Thomas.... Det lyder ret og slæt lidt frækt i mine ører! Gælder det også dine danske ører, Thomas?

Arthur:
"hann" kan du ikke bruke på dansk eller norsk.
På dansk bliver det:
har klaret - habe geschafft / have achieved
har nået (/ har rakt?) - dette har den samme betydning som "klaret", men går på tid (f.eks. jeg nåede toget før det kørte avgårde), noget som jeg som nordmand opfatter som parallellen til svensk "hinna". Men om det er rigtigt ved du bedre end mig.

Forøvrig begynte vi i dag på litt norsk fonologi på universitetet. Utifra læreboka ser det ut til at alle de norske vokalene i, y, e, ø, u, o og å (men ikke a og æ) alle er et hakk åpnere når de er korte, mens de lange variantene er litt trangere. Håper dette kan gi deg et foreløpig svar. Og når jeg prøver selv, så virker det som om det stemmer.

hvor jeg har været på det sidste? jeg har holdt ferie. har været i italien et par uger. ellers har jeg bare nydt livet. er begyndt i skole igen. på handelsskolen.
er det godt med dig kan man ikke sige på dansk, men du kan sige GÅR det godt med dig selvom det lyder lidt underligt når du oversætter det til engelsk. ellers kan du sige hvordan går det eller går det godt. der er mange forskellige måder at sige det. hvis du vil have det at lyde lidt slang så siger du: kører det? du kan også bruge: Hvad så?

hvor har du været i den sidste årstid opfattede jeg som hvor har du været DET sidste ÅRS TID. (the last year) hvilket man sagtens kan sige på dansk, hvis altså du vitterligt har været væk i et år. hehe. det sidste stykke tid kan bruges som fredrik foreslog.

om er det godt med dig lyder frækt det ved jeg ikke, men ja, det lyder hen af noget tilfredsstillelse. hehe.

har klaret, har nået har rakt alle kan bruges, men rakt (at række) ville jeg nu kun sige i en sammenhæng som denne: pengene rakte kun lige. eller jeg rakte hende nøglerne. eller der var ørken så langt øjet rakte. hm.. nu skal jeg til at tænke mig om.. det er jo ikke hver dag man går og tænker over den slags.